Inspiration til Furesø oplevelser og historier om ildsjælene bag Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Nyhedsbrev 26.05.2020
 

Vi hylder det gode liv med ”Smagen af Furesø & Lyden af sommer”

Det skulle egentlig have været en skovkoncert under årets Picnicfestival. Vi havde glædet os så meget til at lægge øre til Kim Sjøgrens skønne violinspil akkompagneret af underfundige og lune bemærkninger og det bedste makkerskab med Anders Ahnfelt-Rønne, som er direktør for egnsteatret Undergrunden og en mand med mange talenter.
 
Der bliver ikke stor Picnicfestival, som vi kender det, men til gengæld har vi ladet den særlige situation komme en lille intim skare af livsnydere til gode.
 
 
Vi har den udsøgte fornøjelse at invitere udenfor til:
 
En intim terrasse minikoncert med Kim Sjøgren og Anders Ahnfelt-Rønne - i Coronavenlig udgave med udsigt ud over Furesøen Søndag d. 7/6 - vælg Matiné eller Aften!
 
UNDERGRUNDEN er ét af de teatre i Danmark, der er hurtigt på banen igen og også denne gang helt fremme i skoene! Kim Sjøgren og Anders Ahnfelt-Rønne spiller deres bedste numre fra forestillingen AFSPORET på restaurant Furesøbad, når vi byder indenfor til ”Smagen af Furesø og Lyden af sommer”, søndag den 7. juni i hhv. en matiné- og aften forestilling.
 
Det bliver en særdeles intim og Coronavenlig Diningkoncert, hvor musik og smag går op i en højere enhed efter devisen: lidt, men godt. Med udsigt ud over Furesøen fra restaurant Furesøbads terrasse, bydes der på et glas liflige bobler, en let tapasanretning med husets specialiteter og lokale lækkerier, en minikoncert (ca. 1 time) med det bedste fra forestillingen AFSPORET samt en lille, symbolsk sommergave.
 
Tapasanretningen består af:
  • Paneret torsk m. Sauce Tatar, citrus & urter
  • Mini pies m. gedeost & spinat (fra Skovhavegaard)
  • Laks m. rødbede, dild og rugbrød
  • Mini carpaccio m. semi dried tomater, gammelknas & karse
  • Chokolademousse m. jordbær (fra Rokkedyssegaard) & knas
  • Hjemmebagt brød og kærnemælks rørt smør 
 
Om forestillingen AFSPORET:
To veteraner fra musiklivet, professor Ib Forsberg og docent Bo Holmblad har ligget stille i en lidt afsporet og forvirret periode af deres liv. Men nu tager begivenhederne fart. De har pludselig fået en koncert om aftenen på Tagensvej Skole i København. De mødes for lige at prøve tingene igennem, men minderne kommer væltende og anekdoterne står i kø.
 
”Min morbror holdt betydeligt mere af violin end flygel. ” ”Ah, var han også musiker?” ”Nej han var flyttemand…”
 
Forestillingen indeholder den skønneste musik i alle genrer.
 
Medvirkende: Kim Sjøgren og Anders Ahnfelt-Rønne
 
OBS: Husk en varm trøje og eventuelt et lunt tæppe. Det kan blive køligt selv på en lun sommerdag og Furesøbad har ikke tæpper fremme på sædvanlig vis p.g.a. Coronahensyn.
 
Hvis regnvejr, rykkes arrangementet indendørs.
 
Pris kr. 300, - p.p. indeholder 1 glas bobler ved ankomst, en let anretning med Furesø Tapas, minikoncert samt en lille, symbolsk sommergave.
 
Af Coronahensyn kan der kun bookes hele borde til hhv. 2 og 4 personer. Der er flest 4-mands-borde, så invitér familien eller de nærmeste venner med.
 
Vælg Matiné: døre åbnes kl. 15.30 (let anretning efter minikoncert) eller
Aften: døre åbnes kl. 18.45 (let anretning inden minikoncert)  
 
Book bord til ”Smagen af Furesø & Lyden af sommer” her
 

Vi gentager succesen – ny Urtesafari d. 14/6 med Natur på Tur og Oplev Furesø

Vi er bare så megaglade!
 
Tænk at få lov til at skyde premieren på Urtesafari (sammen – hver sig) fra start i perfekt sankevejr og i selskab med skønne, nysgerrige gæster i alle aldre, der suger til sig af tips og inspiration til både at finde og anvende de spiselige urter fra Naturens Spisekammer.  
 
Foto: Nina Mourier, Natur på Tur og Eva Vedel, Oplev Furesø
 
Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at hele 47 gæster ville møde op til premieren og da slet ikke, at man ville tage turen helt fra Hillerød og Jægerspris og sågar hoppe på en cykel fra København for at være med! Tak for det!
 
Naturen har heldigvis fans i alle aldre og så er det skønt, at en Urtesafari kan samle generationer på tværs. Yngste deltager var 3 og ældste 82 år.
Fotograf: Mikkel Kjølby
Fotograf: Mikkel Kjølby
Natur på Tur og Oplev Furesø inviterer på Urtesafari med forfriskninger d. 14/6.
 
Tag egen madpakke med eller forkæl dig selv med en Furesø Picnic tilsat elementer fra Naturens Spisekammer.
 
Læs omtalen fra Frederiksborg Amts Avis her.
 
Du kan sikre dig billet her
 

Hvem er den heldige vinder af den nye bog om Naturpark Mølleåen?

Spændingen er udløst og vi har trukket en vinder af den nye, flotte bog om Naturpark Mølleåen.
 
Der er inspiration til hundredevis af oplevelsesture i Naturparken. 
 
Navnene på de 3 søer, der danner omdrejningspunkt for Natur Mølleåen er Buresø, Bastrup Sø og Farum Sø.
 
Kæmpe tillykke til Stine Louise Dahlfeldt.
 
P.S. Hold øje med oplevfuresoe.dk, hvor vi er på vej med flere Picnicoplevelser.