Se dette nyhedsbrev i en browser
   Du kan dele vores nyhedsbrev her:
   Udsendt 29.09.2020
 Send til en ven Del på Facebook

Lakrids til den store bronzemedalje

Vi venter med længsel på lakridskonfekten, så vi kan forgylde modtagerne af årets Award-boks.
 
I denne uge modtager vi den seneste nye lakridskollektion fra Hattesens Konfektfabrik til Awardboksen.
 
Det er den allerførste produktion af den nyeste lakridskonfektkollektion, nemlig juleæsken, der indeholder ikke mindre end 3 forskellige smagsvarianter af den hjemmelavede, økologiske lakridskonfekt fra Ærø.
Anne Roust og Aldina Hattesen får overrakt bronzeprisen på The Liquorice Taste Award 2020 i Tivoli
Faktisk er den først nu på vej ud på butikshylderne, så vi glæder os endnu mere til at pakke bronzevinderen med i Awardboksen.
 
Det var jo solbær lakridskonfekt, der løb med bronzemedaljen i The Liquorice Taste Award 2020 og derfor den, vi gerne ville glæde dig med i vinderboksen. Claus Hattesen insisterede dog på, at solbær lakridskonfekten skulle ledsages af sine sædvanlige lakridsvenner i juleæsken, så derfor er det den originale juleæske, man kan glæde sig til at åbne, når Awardboksen bliver sendt afsted.
 
Juleæsken indeholder brunkage-lakridskonfekten, som er en klassiker fra 2017. Den smager af juleferie, hvor man selv står med fingrene i brunkagedejen.
 
Æsken indeholder også Earl Grey lakridskonfekten med te og bergamot, elegant og raffineret.
 
 
Og endelig er der årets bronzevinder, den helt nye solbær lakridskonfekt, der smager af sommer, men også er en af de smage, der følger med ind i efteråret. Den minder os om solbærsyltetøj til pandekagerne og solbærsaft til den første forkølelse. Solbær har en syre duft og smag, der til perfektion spiller sammen med den håndlavede lakrids.
 
”Solbær, solskin, solsortefløjt – alting gløder, dufter og gror”…taget fra Otto Gelsteds digt, er den korte beskrivelse af smagen, når man spørger ildsjælen Claus Hattesen, der er manden bag Hattesens Konfektfabrik og ham, der ynder mottoet: lidt firkantet har man vel lov til at være!
 
Firkantet bliver også boksen ”Det sorte Guld 2020”, der indeholder udvalgte signaturprodukter og årets vindere af ”The Liquorice Taste Award”.
 
Smagspanelet vurderer årets nominerede lakridsprodukter.
 
Lakridsfestivalgæster, der har købt billet til årets Lakridsfestival har fået et forspring i forhold til at booke en Award-boks, der udbydes i et begrænset antal. Vi åbner nu op for bestilling af de sidste bokse, så du også kan få det bedste af Lakridsfestivalen bragt til dig, når ikke du kan komme til Lakridsfestival i år.
 
Boksen indeholder også et Award-skema, så du kan afholde en lakridssmagning og din egen Award-fest med dine lakridsglade venner eller familie.
 
De første bokse sendes ud d. 6/10.
 
 
Følg løbende med i de seneste nyheder på Facebook på Lakridsfestivalen.
 
Jeg ønsker at framelde mig nyhedsbrevet