Inspiration til Furesø oplevelser og historier om ildsjælene bag Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Nyhedsbrev 11.12.2020
 

30 Furesø Take Away steder er klar til at forkæle dig

Restaurantbesøgene, caféhyggen og julefrokosterne er røget i Corona-svinget, men heldigvis har de fleste lokale spisesteder beholdt JA-hatten på og kastet sig over Take Away til glæde for alle os andre, der gerne vil skrue ekstra op for julehyggen og den gode mad.
 
For at give spisestederne lidt ekstra tiltrængt rampelys og dig et overblik over alle de lokale Take Away tilbud, kommer her en frisk Take Away oversigt. Mange har valgt at køre hele deres menukort i stilling som Take Away, andre har valgt få signaturretter ud eller tilbyder ugens menu.

Flere kører julebord, juleaftensmenu og festlige nytårsmenuer, så der er mad for enhver smag og pengepung og hvorfor ikke teste flere?
 
 
1. Sharkhouse – Gl. Hareskovvej 247, Hareskovby
Middagsretter til afhentning hver torsdag-fredag fra 16.30-18 (bestilles dagen før)
www.sharkhouse.com/aftensmad 
 
2. Romana Pizza – Gl. Hareskovvej 311, Hareskovby
Almindelig Take Away
www.romanapizza.dk 
 
3. Jonstrup Gl. Købmandsgaard – Jonstrupvej 282, Jonstrup
www.restaurantjonstrup.dk 
 
 
4. Ristorante Mediterraneo – Ballerupvej 16, Værløse
Italiensk - hele kortet som Take Away
www.mediterraneo.dk 
 
5. Cantinos – Pizzeria, Læssevej – Værløse
www.cantinos.dk 
 
6. Rokkedyssegaard – Kirke Værløse
Hindbærgløgg og hindbærmuffins to go (lørdag og søndag 10-17)
Juletræer, julelækkerier og nisseleg (find 24 gaver og få en præmie)
www.rokkedysse.dk 
 
 
7. Ristorante Atlantico – Værløse Bymidte
Italiensk – hele kortet som Take Away, også 3-retters menu til 209 kr.
www.atlantico.dk 
 
8. C-Weed – Værløse Bymidte
Japansk – hele kortet som Take Away, bringes ud for 39 kr. ved bestilling over 300 kr.
www.cweed.dk 
 
9. Sten & Kul, pizzeria – Værløse Bymdite
www.stenogkul.dk
 
10. Pizza dei Fratelli, pizzeria – Værløse Bymidte
www.pizzedeifratelli.dk 
 
11. Social Grill – Værløse Bymidte
Luksus Burgers m.v.
facebook.com/SocialGrillVaerloese 
 
12. Slagter Lindhardt – Værløse Bymidte
Ugens menu, julefrokost, juleaftens- og nytårsmenu
www.slagterlindhardt.dk 
 
13. Værløse Sushi – Værløse Bymidte
www.vaerloesesushi.dk 
 
14. Hai Long – kinesisk – Værløse Bymidte
www.hailong.dk 
 
15. Kongeburger & Pizzeria, Værløse Bymidte
Almindelig Take Away
www.kongeburgerpizza.dk 
 
16. Kong Kylling – Værløse Bymidte
Grillede kyllinger & salater
www.kongkylling.dk
 
17. Furesø Steak House – Værløse Bymidte
Hele kortet som Take Away
www.furesoesteakhouse.dk 
 
18. Restaurant Furesøbad – Frederiksborgvej 101, Værløse
Ugens ret, á la carte, julemenu og nytårsmiddag som Take Away
www.marina-en.dk 
 
19. Restaurant Big Due – Frederiksborgvej 19, Farum
Italiensk + nytårsmenu
www.bigdue.dk 
 
20. Koriander Take Away – Farum Hovedgade
Indisk
www.koriandertakeaway.dk 
 
21. Esperia Pizza – Farum Hovedgade
22. Raw n- Rice – Farum Hovedgade
Sushi og asiatisk
www.rawnrice.dk 

23. Farum Pizza & Kebabhouse – Farum Hovedgade
www.farumpizza.dk
 
24. Tilpasso (Alverdens Vine), Farum Hovedgade
Tapas Take Away torsdag, fredag, lørdag
www.tilpasso.dk 

25. Tante Maren – Farum Hovedgade
Dagens menu og á la carte som Take Away
www.tantemaren.dk 
 
26. Lee’s køkken – Farum Hovedgade
 
27. Kawai Sushi – Farum Hovedgade
www.kawaiisushi.dk 

28. Vores Marked – Farum Hovedgade
Fransk, ugens ret, jule- og nytårsmenu
www.voresmarked.dk 

29. Blomstercaféen Vilde Violer på Stengården, Høveltevej 40
Økokaffe, boller og hjemmelavet sødt to go fredag, lørdag og søndag
www.vildevioler.dk 
 
 
30. The Waters på The Scandinavien Golfklub, Oldvej 3, Farum
 
31. Slagter Jesper – Farum Bytorv
Julefrokoster, jule- og nytårsmenu m.v.
www.slagterjesper.dk 
 
Tjek åbningstider og deadline for bestilling hos hver enkelt. De fleste kører med bestilling dagen før, men nogle op til flere dage og andre blot en halv time før.

Og endelig er der restauranter, der har valgt at holde helt lukket frem til 3/1.

Følg også med på facebook.com/oplevfuresoe, hvor listen løbende opdateres. Del den gerne flittigt. Jo flere gode Oplev Furesø ambassadører, jo mere solskin får spisestederne!
 

Ugens Furesø Ildsjæl – ”Mr. 3500 Værløse”

Ikke alle Furesø ildsjæle er lige synlige, selvom de gør en kæmpe forskel for lokalmiljøet.
Tag f.eks. manden bag den populære facebookgruppe ”3500 Værløse”, der for længst har rundet 8.000 medlemmer og dagligt hjælper lokale borgere med at finde stjålne cykler, bortløbne katte og den bedste juleudsmykning i nabolaget.

Hvem er stifteren og administratoren, der i 1988 vinkede farvel til de norske fjelde og siden 2000 har boet i Værløse, fordi naturen kan noget særligt og kærlighedens veje er uransagelige?

Freddy Arntsen har norsk far og dansk mor og et hjerte, der 100% banker for Furesø og Furesøs historie.

Derfor er han også medlem af bestyrelsen i Værløse Egns Historiske Forening, glæder sig over at have udsigt til jernalderhuset fra sin bolig i Rygetskovby, hvor han har boet i over 20 år og hvor de i dag 21-årige tvillingedrengene har slået deres folder fra barnsben. Freddy synes også, at det er en fjer i hatten, når han med sin facebookgruppe kan hjælpe folk med at finde frem til gamle slægtninge, tidligere naboer og venner.

Det bliver da også let til flere timers arbejde med at administrere gruppen hver dag – med bestemt, men venlig hånd og tone.
 

Hvad fik dig til at starte gruppen og hvad driver dig i dag?

Jeg startede gruppen i 2015 som et supplement til facebookgruppen ”Værløse”, der har fokus på den gamle historie. Der var behov for en gruppe, hvor alt var tilladt, men jeg må indrømme, at reklamer og køb og salg tog overhånd, så nu henviser jeg til andre grupper, der har særligt fokus på det." siger Freddy.

"Det bedste jeg ved er, når gruppens medlemmer hjælper hinanden. I starten sørgede jeg selv for at lægge meget indhold op, men nu er der så mange, der tipper ind, at det ikke længere er nødvendigt. Det er da skønt, når en forsvunden cykel og dens ejermand bliver forenet, som det skete da en borger tilfældigvis havde taget et foto på stationen, som viste et cykeltyveri ved højlys dag. Eller da Jim Lyngvild fandt sine oldeforældre via gruppen." afslutter Mr. 3500 Værløse alias Freddy Arntsen.

”3500 Værløse” passes og plejes af Freddy og Claus, der er gammel Værløse-borger og i dag bosat i USA.

Claus kommer hjem hver sommer og har på den måde en kærkommen anledning til at holde sig opdateret om livets gang i Furesø året rundt.

Freddy slipper ikke ”3500 Værløse” og vi slipper ikke Freddy!
 

Vil du være med til at sprede lokal gejst?

Oplev Furesø er et lokalt, privat initiativ, der sætter fokus på de lokale oplevelser, virksomheder og ildsjælene bag.

Har du lyst til at bidrage og er stærk på digitale medier og gerne en wordpresshaj, så kontakt gerne Eva Vedel på info@oplevfuresoe.dk eller tlf. 21207585.

Du kan også støtte op som medlem i Oplev Furesøs Venner. Et medlemskab koster 100 kr. og tilmelder du dig inden jul, gælder medlemsskabet i hele 2021.
 

Køb dit juletræ lokalt

I Furesø Juletræsguide kan du se, hvor du kan købe dit juletræ lokalt, uanset om du er til rød- eller normansgran, juletræ i potte eller fæld selv.
 
 
 
I næste uges nyhedsbrev kan du bl.a. glæde dig til en inspirationsguide til lokale oplevelser, der kan lægges under juletræet som gavekort.