Se dette nyhedsbrev i en browser
   Du kan dele vores nyhedsbrev her:
   Udsendt 20.09.2021
 Send til en ven Del på Facebook

Har du smag for lakrids?

I lakridslaboratoriet kan du blive udfordret på din smagssans udi lakridsens verden.

Kan du fornemme de forskellige nuancer af lakridsens smag og styrke, når de ædle lakridsdråber møder vand?

Du guides af lakridseksperterne og bliver udstyret med pipette og forsøgsglas, så du selv kan eksperimentere med rålakridsens raffinerede smagstoner.

Scagro Food er importør af verdens bedste rålakrids og medbringer i dagens anledning både lakridsrødder, lakridspulver, lakridsgranulat, flydende lakrids og de store lakridsblokke, der vejer helt op til 5 kg.

Den rene lakridseufori

Den populære TV-kok, TV-vært, kogebogsforfatter, madskribent og opskriftsudvikler Louisa Lorang er ikke ene om sin passion for lakrids.Datteren Ester har ligesom sin mor fulgt Lakridsfestivalen lige siden starten og var fra første færd solgt til stanglakrids.

Som lille og helt ung lakridsentusiast fik Ester lov til at smage med, når Louisa sad i dommerpanelet og det blev hurtigt tydeligt for os, at Ester både har en uspoleret smagssans og en veludviklet evne til at fange de mest raffinerede smagsnoter.

Vi er derfor ekstra glade for at kunne byde velkommen til både mor og datter, Lorang Junior og Senior i årets jubilæumspanel i The Liquorice Taste Award 2021. 

Nu er spørgsmålet så, hvem, der løber med det sorte guld i år?

 

Fuldbookede lakridssmagninger

Som serviceinfo kan vi oplyse, at der lige nu fortsat er ledige pladser til selve Lakridsfestivalen, mens der kun er få tilbage til de eksklusive smagninger.

Alle pladser er således nu booket til smagningen kl. 11.30-12.00 og der er få tilbage kl. 16.00-16.30.

Til gengæld kan vi glæde med, at vi har fået mulighed for at tilbyde en ekstra smagning kl. 12.45-13.15.

Også ambassadørbilletterne er der rift om. Samler du 6 lakridsglade venner kan du booke ambassadørbilletter med en særlig jubilæumsbonus. OBS: Begrænset antal!  

Husk at billetter skal bookes på forhånd, da der på alle seancer er et begrænset antal pladser.

 

Når bilhjul og lakridshjul flettes sammen

Ikke nok med, at Lakridsfestivalens 10-års jubilæum afholdes i familien Haanings smukke udstilling. Adgang til den unikke, private bilsamling, der normalt koster 110 kr., er også inkluderet i arrangementet.

Her er der tale om den ultimative bildrøm og et møde med vintagebiler, der er passet, pudset og plejet efter alle kunstens regler.

Selv de 12.000 unikke modelbiler har fået en særplads i den mest spektakulære glasvæg, der er opført  fra gulv til loft og i hele hallens bredde. 

Fik du sat det sorte kryds lørdag den 6/11?

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

 
 
Følg løbende med i de seneste nyheder på Facebook på Lakridsfestivalen.
 
Jeg ønsker at framelde mig nyhedsbrevet