Inspiration til Furesø oplevelser og grønne glæder Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Nyhedsbrev 02.12.2021
 

Furesø frister også i december

JUL I FURESØ byder på de bedste gløggsteder, lokale lækkerier og i denne uge the one and only: FURESØS JULETRÆSGUIDE. 
 
Har du endnu ikke købt juletræet, har vi lavet denne lille guide til de bedste steder at kombinere køb af juletræ med en juleudflugt i Furesø og så kan du hver uge op til jul vinde lokale julelækkerier. Denne gang fra Rokkedyssegård! 
 
I næste nyhedsbrev deler vi ud af tips til lokale oplevelses- og forkælelsesgaver.
De fylder mindre under juletræet, varer som regel længere og kan måske ovenikøbet nydes i godt selskab med den glade giver?
 
Og som altid modtager vi gerne tips om de små, hemmelige steder på info@oplevfuresoe.dk
 
Glædelig Furesøfristende december!
 
 

Furesø Juletræsguide 2021

Ja, vi handler da juletræer lokalt!
 
Hvor er det så lige, at man kan købe sit juletræ lokalt?
 
Og hvorfor ikke gøre det til en juleudflugt og kombinere juletræsindkøbet med julehygge, julestue, julemarked eller juleshopping?
 
Måske ovenikøbet støtte et godt formål? 
 
 
Der er sågar nogle, der leverer juletræet og ovenikøbet henter det igen.
Her er en guide til de steder, hvor du kan gå all in på julehyggen.
 
 
KIRKE VÆRLØSE - ROKKEDYSSEGAARD
Besøg julestuen, køb lokale lækkerier, nyd hindbærgløgg, pandekager og vafler og lad børnene gå på nissejagt. 
 
Salg af Normanssgran. 20 kr. pr. træ går til Tellus ART skolen i Indien. 
Hver weekend kl. 10-17
 
HARESKOVBY - ANNEXGÅRDEN
Skandrups Allé 7, Hareskovby, 3500 Værløse
 
Køb dit juletræ i Annexgården og støt Hareskov IF Fodbold årgang 2010.
Du kan også købe juletræ i potte.
Hver weekend kl. 10-16.
 
Søndag efter lukketid kan man mod betaling få juletræet bragt til døren.
 
 
 
FAMILIEN NORLANDERS JULETRÆSSALG
Frederiksborgvej 103b, 3500 Værløse
 
Total julestemning ved indgang til skoven med juletræer og pyntegrønt.
 
Udeservering af kaffe, varm cacao og måske snobrød og andre lækkerier?
 
Weekend 10-17 og hverdage 13-17 (tider kan variere)
 
KULHUSPLADSEN - ved det gamle skovløberhus
Kulhusvej 1, 3500 Værløse
 
Her kan du både fælde dit eget juletræ og du kan købe træer, der allerede er fældet og klar til din jul!
 
Åbent 10-16 (tjek tider)
 
FARUM/BIRKERØD - STENGÅRDEN
 
Farumspejderne sælger traditionen tro økologiske juletræer hver weekend fra 10-16.
 
Det er hyggeligt at kombinere med et besøg i caféen og juleindkøb af økologiske lækkerier.
SPEJDERNES JULETRÆSSALG på Værløse Bymidte
 
Mjølnerspejderne fra Værløse sælger juletræer på Eventtorvet.
 
Fra 4/12 åbent weekender kl. 10-16 og hverdage kl. 16-18.
VANGEHUS - Det gamle savværk
Ballerupvej 99, 3500 Værløse
 
Normann og rødgran, pyntegrønt og julestue med julerier, gløgg og æbleskiver.
 
Hver søndag 11-15 gratis ponyridning.
 
FURESØENS URTEGARTNERI
Perle Allé 4, 3520 Farum
 
Fæld selv og køb fældet. Normann og rødgran, pyntegrønt og julestue med juledekorationer, kunsthåndværk, varm kakao med flødeskum, gløgg og æbleskiver.
 
Hver weekend kl. 10-17.
Børnene kan "ride" på elgen Bob.
 
FARUM HOVEDGADE - AKACIETORVET
Den lokale blomsterhandler på Akacietorvet på Farum Hovedgade sælger juletræer i almindelig åbningstid og alle omkringliggende butikker i Farum Landsby har julegavefristelser.
 
Når man alligevel skal handle sine julegaver på Farum Bytorv, er det nemt at købe juetræet med hos Akacieblomster.
Almindelig åbningstid.
 
Der er givetvis flere steder at handle juletræ i Furesø og mange har en fast tradition med "fæld selv" eller foretrækker at købe træet i en potte, så det kan genbruges, men her er vores favoritter til juletræsindkøb med et lokalt oplevelsestwist.
 
N.B. Vi tager forbehold for ændringer i åbningstider m.v.
 
Har du husket gaven til dine medarbejdere og værtinden?
 
Hvem siger, at juleblomsten ikke må være spiselig og at vingaver er det eneste, der dur som firmagave?
 
Vil du gerne skille dig ud med en unik forkælelsesgave, der vækker begejstring hos de madglade og især dem, der sætter pris på det bedste af det bedste, så kan du nu bestille en vinderboks med "Det sorte Guld 2021" direkte fra lakridspakkeriet i Hareskovby.
 
Den sorte boks indeholder vinderne i The Liquorice Taste Award 2021 plus et par udvalgte favoritter.
 
Og som prikken over i'et kan man forlænge smagsglæden ved at afholde sin egen lille minismagning med familien eller lakridsglade venner. Award-skema ligger nemlig i boksen.
 
Få den tilsendt eller spar portoen og læg vejen forbi den lokale "Sortbørs".
Du kan også vælge eget indhold eller enkeltprodukter til adventsgaver eller mindre julegaver.
 
Pop Up Lakridspakkeriet på Birkevang 10 i Hareskovby holder åbent lørdag den 4/12 og lørdag den 11/12 kl. 11-15.
 
Bestil gerne på forhånd, så vi kan have boksen klar og pakket til dig ved ankomst. 
På https://madoplevelse.nemtilmeld.dk/70/
kan du se indhold og bestille vinderboksene
 
I dagens anledning har vi verdens bedste lakridste på kanden og smagsprøver på det sorte guld. Der er lakridsrødder til både små og store rødder!
 
 
Det sorte guld 2021 - vinderboks
 

Vind en Rokkedysse Julekasse

Vi hepper på de lokale og for at sprede lidt ekstra julestemning, sætter vi i samarbejde med Rokkedyssegaard en lækker Rokkedysse Julekasse på højkant i ugens julekonkurrence på facebook.com/oplevfuresoe
 
For at deltage i lodtrækningen om julekassen, skal du blot skrive i kommentarfeltet på Facebook, hvem du gerne vil dele lækkerierne med.
 
Vi trækker vinderen den 9. december.
Vinderen annonceres på facebook, så følg gerne løbende med, like, hep og del endelig med andre, der fortjener lidt ekstra lokal julehygge.
 
Glædelig lokal Furesø jul!