Se dette nyhedsbrev i en browser
Lakridsroden til alt godt
   Du kan dele vores nyhedsbrev her:
   Udsendt 21.02.2024
 Send til en ven Del på Facebook

VIP minismagninger for lakridsnørder

Det er i disse fantastiske rammer Lakridsfestivalen finder sted og omkring dette bord, VIP minismagningen afholdes.

Det er uden overdrivelse Danmarks mest vidende lakridsekspert, der guider os igennem denne minismagning, hvor selv de mest nysgerrige lakridsentusiaster får mulighed for at nørde igennem.

Kenneth Guldhammer fra Scagro Food kalder sig selv for Lakridsmanden og efter smagningen, er man ikke i tvivl om hvorfor.

I årevis har han sikret rålakrids af højeste kvalitet til konfekturebranchen i hele norden, besøgt lakridsmarker verden over og opbygget en viden, der kommer både konfektureproducenter og vores festivalgæster til gode.

Der er udsolgt til VIP minismagningen på ca. 30 min. på seancen kl. 12.30-14.30, men lige nu få pladser tilbage på holdet kl. 15-17, hvis du også vil blive ekstra klog på lakrids?

Så er der klar til VIP-smagning

Smag på skønheden Salty Raspberry

Vi kender det vist alle sammen! Ens eget barn er altid det klogeste, smukkeste og sjoveste og har man flere, er de alle favoritter!

Derfor er det heller ikke en hel nem opgave, når vi beder de udvalgte producenter om at pege på deres allerbedste produkt, det signaturprodukt, der indstilles til The Liquorice Taste Award og som alle Lakridsfestivalens gæster også får mulighed for at smage og stemme på.

Hvis man kunne smage med øjnene, forstår vi særligt godt, hvorfor Bent Nybo  fra Solrød Lakrids har valgt at indstille Salty Raspberry til Awarden. Bag det smukke ydre gemmer der sig en unik smagsfusion af intens rålakrids, forfriskende hindbær og pyramidesalt. Salt, sødt og syrligt hånd i hånd! Og helt uden palmeolie!

Mød Bent og smag på både skønheden Salty Raspberry og de andre populære smagsvarianter!

Lakridspåskeæg, så selv påskekyllingerne må overgive sig

Vi er ret stolte over, at man gerne sadler kareten fra Aalborg for at deltage i The Liquorice Taste Award.

Det handler om det dygtige håndværk, de gode råvarer og ikke mindst ildsjælene bag.

Hos Aaalborg Chokoladen trækkes chokoladetrådene helt tilbage til 1930-erne, hvor et af Aalborgs fineste konditorier, Konditori Kristine udviklede de fineste opskrifter, som nu er gået i arv til det nordjyske chokoladeværksted. Siden 2006 har John Aslak på fornemste vis videreudviklet og forfinet produkterne og så er han heldigvis også vild med at eksperimentere med lakrids i chokoladen.

Glæd dig til at smage det lille, fine lakridspåskeæg, der er udvalgt til at være årets Award-kandidat.

Forestil dig en midte af lakridsganache lavet ud fra 3 af Aalborg Chokoladens egne lakridsekstrakter, støbt med hvid chokolade og dekoreret med sort/kobberspray.

Elegant look og med en raffineret smag, så selv påskekyllingerne synger.

Gæsteoptræden fra Island

En af de ældste islandske lakridsproducenter, Sanbo, laver fortsat den populære gammeldags lakrids på faderens opskrift tilbage fra 1962 og faderen (på i dag 82 år) er fortsat med på sidelinjen, selvom det nu er sønnerne, der sætter kursen mod de store lakridsverdenshave.
 
Den gode, gammeldags lakrids og deres kendte lakrids- og chokoladekugler med bl.a. pistachesmag, kan du smage (og købe) på festivalen.
 
Vi glæder os til at byde Sanbo og Island med i det gode, sorte selskab.

Ingen Lakridsfestival uden lakridsøl

Ikke blot brygges der flere og flere lakridsøl med spændende smagskombinationer, men øl med lakrids kan også gøre underværker i det muntre køkken.

Lakridsøl i rugbrødsbagning, i øllebrød eller hvad med en svine- eller lammeskank braiseret i lakridsøl?

I år er valget faldet på en ”Baltic Porter” fra Thisted Bryghus, d.v.s. en undergæret stærk porter på 7,9% alkohol, hvor der er skruet helt op for blusset på den intense lakridssmag.

Udover de kendetegnende ristede og røgede smagsnuancer fra malten, har denne en dyb smag af engelsk lakrids.Vi åbner lakridsbaren fra DRINXSjøbeck og glæder os til at høre, hvad du synes om der flydende sorte guld!

Når bil- og lakridshjul flettes sammen

Det handler om lakrids, men vi synes ærligt talt, at de unikke produkter også fortjener at blive præsenteret i helt unikke rammer. Vi faldt pladask for Haaning Collections unikke vintagebilunivers, som er indrettet i den 3.000m2 store, tidligere Velux-hal. Det er derfor en ekstra bonus, at der både er adgang til den private bilsamling og til ”det sorte guld”.

Glasvæggen med de 12.000 nøje udvalgte modelbiler er i sig selv en oplevelse og lige denne lørdag den 2/3 flettes bil- og lakridshjul sammen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på ”Sortbørsen”

Lakridsfestivalen - The Liquorice Taste Award 2024
Lørdag den 2/3-2024

Haaning Collection
Smørmosevej 16
2880 Bagsværd

 
 
Følg løbende med i de seneste nyheder på Facebook på Lakridsfestivalen.
 
Jeg ønsker at framelde mig nyhedsbrevet