Lørdag den 1/3-2025 åbner vi ”Sortbørsen” for lakridsentusiaster fra både ind- og udland og hylder de bedste produkter med smagen af lakrids.Hvis der er nogle, der fortjener et ekstra skulderklap og ekstra rampelys, så er det de passionerede producenter, der dag efter dag arbejder på at forny, forbedre og forenkle deres produkter uden af gå på kompromis med kvalitet og smag.
Det skal fejres og det gør vi på Lakridsfestivalen den 1/3-2025, hvor både en professionel jury og festivalens gæster smager på alle de nominerede produkter og stemmer vinderne på podiet i ”The Liquorice Taste Award 2025”.
Vi er i fuld gang med at fordele pladserne til tidligere producenter og har netop åbnet op for nye, ligesom vi oplever stor interesse fra både stamgæster og personaleforeninger, der sætter pris på smagfulde oplevelser til deres medarbejdere og allerede har sikret sig billetter til årets lakridsfejring.
Rammerne bliver igen Haaning Collections unikke vintagebilunivers i Bagsværd.Unikke biler, unik lakrids og fremfor alt unik indsats fra de ihærdige fødevareproducenter.Og selvfølgelig bydes der igen indenfor i det populære Lakridslaboratorium, hvor man kan nørde i lakrids og møde eksperterne.
Der er lige nu ledige billetter på alle 3 hold : kl. 10-12, kl. 12.30-14.30 og kl. 15-17 og samler du 6 lakridsentusiaster, kan du booke ambassadørbilletter, der giver adgang til en lille goodiebag med sorte lækkerier ved ankomst.OBS: Begrænset antal pladser!
|