Hvis der er nogen, der nærmest har viet sit liv til lakrids, så er det Tuija Räsänen fra Lakrits Sverige. Ikke blot er hun stifter og arrangør af Lakridsfestivalen i Sverige og Finland og har egen lakridsbutik i Stockholm. Tuija har også studeret og skrevet en bog om lakrids, besøgt alverdens lakridsfabrikker og afholder lakridssmagninger. Hvad de færreste ved, er at Tuija også eksperimenterer med at udvikle egne, unikke produkter med smagen af lakrids.
Det seneste skud på lakridsstammen er den helt forrygende, friske, bløde salmiaklakridsfudge. En saltlakridsfudge rullet i lakridsstøv. Vi har lokket Tuija til at tage den med til Lakridsfestivalen, så du selv kan sætte tænderne i den spændende nyhed.
|