|
Blomster visner, men minder består!
Er det ikke nu, hun skal forkæles – hende, der år efter år
Er oppe på lakridserne og pusted’ på dit sår?
Kender dine livretter, dine lyster og laster
Er limen til tanterne, moster og faster
Tiden med dig er den dyrebareste gave
Og spørger du: hvad skal vi så lave?
Er svaret helt enkelt: en sansefuld rejse for dig og din mor
i lakridsuniverset, hvor smagen er stor
”Det Sorte Guld” som Mors Dags present
Det kan du ærligt talt godt vær’ bekendt
Især hvis du selv ta’r din mor under armen
Tro os, så er du inde i varmen!
Tillykke med Mors Dag på søndag til mor og til dig!
Og har du ingen mor at forkæle, er der stadig en vej
For hvem si’r, at man ikke må begave sig selv?
Eller invitere dem man vil – nej vel?
|
