Se dette nyhedsbrev i en browser

Nyheder fra det nye eat2010, 27. - 29. august

Oplev "Aarstidernes nye livretter", smag på den skønneste kirsebærvin fra Frederiksdal Gods på Lolland og "få pirret alle smagssanser" i den kulinariske køkkenkabaret!

Bon appetit!

De vil spise kirsebær med de store

Ambitionerne er tårnhøje på Frederiksdal Gods, hvor man fremstiller dessertvin på egne kirsebær. Vinen ligger midt mellem portvin og italiensk ricioto – og kan nu smages på eat2010.

Det gærer på Frederiksdal Gods på Lolland. De sidste par år har man eksperimenteret med at genrejse en gammel dansk tradition; dessertvin fremstillet på danske stevnskirsebær.

Vinene er fremstillet ligesom man gør i Frankrig eller Portugal. Foreløbig har den danske fortolkning fået en imponerende modtagelse. For eksempel skrev Jyllands-Posten ’Et Dansk svar på Vintage-port’ og Berlingske Tidende kaldte projektet ’fra frugtsaft til vin i verdensklasse’.
Fotos: Anders Bergh
- Vores vin kan meget mere end bare ledsage ris a la manden. Den er fremragende til chokoladedesserter og ikke mindst blå oste, siger en af de tre herrer bag projektet Jan Friis-Mikkelsen, der også er kok, madskribent og ejer af Restaurant Tinggården i Helsinge.

Der laves foreløbig fire typer dessertvin – alle produceret i godsets gamle kostald, der nu er ombygget til vinproduktionen.

Se mere på www.frederiksdal.com og smag vinene på eat2010!

Hvad er Sørens og Umahros livretter?

Det og meget mere får du svar på, når Søren Ejlersen, medstifter af Aarstiderne og Umahro Cadogan, Sundhedsrevolutionen, præsenterer favoritter i Showkøkkenet fra den topaktuelle kogebog ”Aarstidernes nye livretter”, der kommer på gaden op til eat2010.

Aarstiderne er klar med en sand køkkenmursten med nye livretter. De gode Aarstiderne-kokke har denne gang taget venner med på kogeholdet for at sikre diversitet og smagsmæssig mangfoldighed.

Sammen har de lavet en bog med nye klassikere – livretter, vi spiser som hverdagskost i familiært lag, og når vi skal blære os til gæstebud. Det er mad, der smager af hele verden, bringer naturen ind i dit køkken, får antioxidanterne til at danse og smagsoplevelserne på bordet.
Søren Ejlersen
Umahro Cadogan, foto: Line Thit Klein Knudsen
Mød Umahro Cadogan i Showkøkkenet lørdag d. 28. august kl. 16
www.sundhedsrevolutionen.dk
Mød Søren Ejlersen i Showkøkkenet søndag d. 29. august kl. 16
www.aarstiderne.com

"Aarstidernes nye livretter" kan købes på messen og de to herrer signerer hjertens gerne!

Kul på Kulinarisk Køkkenkabaret

Forestillingen fredag d. 27. august kl. 16 er fuldbooket og på de øvrige forestillinger er der blot få pladser tilbage. Du kan nå det endnu!

Køb billet til oplevelser på eat2010 online – spar25% og undgå køen i indgangen!
Vind en Nescafé Circolo kaffemaskine til en værdi af kr. 1599,-
Køb billet online, spar 25% og deltag i lodtrækningen om en Nescafé Dolce Gusto kaffemaskine, inden den kommer i butikkerne – hvis du booker inden d. 20/8.

Vinderen får direkte besked og offentliggøres på www.eat-madmesse.dk d. 25/8.
Præmien afhentes hos Nescafé Dolce Gusto under eat2010.
Tak til Ubivox for sponsorat af nyhedsbrevs-service www.ubivox.com
Frameld dig denne e-mail-liste