Inspiration til picnicoplevelser og grønne glæder Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
 

Vi drømmer os tilbage

 
På en våd sommerdag kan man godt drømme sig tilbage til den solrige Picnicfestival, der løb af stablen d. 4. og 5. juni.  
 
Med 35 enkeltaktiviteter og dermed dobbelt så mange som sidste år, var der dømt picnicoplevelser i det grønne i både børne- og voksenhøjde.
 
I år var Hareskoven også kommet med på picnickortet og derfor kunne man fornøje sig med både morgenyoga i det grønne, guidet urteskovtur og smagsprøver på lokale signaturprodukter som is med birkesaft og årets Skovlyst picnicøl tilsat hindbær fra Rokkedyssegaard.
 
Også ved Furesøbad var der fuldt hus til Søbrunchen, kø i ”Fisk din grøntsag” workshoppen og musikalske visitkort krydret med borgmesterens grundlovstale. Mere end 100 familier havde booket en jordbærpicnic, som blev nydt midt i jordbærmarken på Rokkedyssegaard og på Flyvestationen gik det over stok og sten med prøveture i de gamle militærjeeps på landingsbanen.
 
Oplev eller genoplev stemningen fra Picnicfestivalen her.
 

Glæd dig til at se filmen med highlights fra årets Picnicfestival nedenfor!

 

Datoer for Picnicfestivalen 2017 er klar

 
Glæd dig til Furesø Picnicfestival 2017 og sæt allerede nu det vigtige kryds i kalenderen den 10. og 11. juni 2017, så du kan invitere familie og venner på årets skovtur i Københavns forhave.
 
 

Picnic for alle - også de firbenede

 
Picnic er samlingspunktet for hele familien og inkluderer selvfølgelig også de firbenede.
 
Under Furesø Picnicfestival 2016 blev der åbnet op for Hundepicnic i "hundeskoven" i Hareskoven.
Her kunne hundene få sig en tår vand og/eller en lille lækkerbisken. Bonnie Dyrecenter Farum havde sponsoreret hundeskåle og økologisk kvalitetshundemad. Mums!
 
 
 

Vis os dit bedste picnicfoto

 
Vi vil så gerne samle de bedste stemningsbilleder fra Furesø Picnicfestival d. 4. og 5. juni.
 
Derfor laver vi nu en konkurrence, hvor du kan indsende dine bedste fotos fra dagene via mail eller Wetransfer.com til ev@expoviva.dk.
 
OBS. Du får én vinderchance pr. fremsendte foto. 
Vinderen kan glæde sig til at blive inviteret på en picnicoplevelse for 2 personer i 2017.
Vi trækker en vinder d. 7. juli kl. 12.
 
Vi forbeholder os retten til at bruge de fremsendte billeder i markedsføringen af Picnicfestivalen.
 

Tillykke til vinderen af evalueringskonkurrencen!

 
Mange tak til alle jer, der tog sig tid til at besvare evalueringen for Furesø Picnicfestival 2016.
 
Stort tillykke til Susanne, som vandt evalueringskonkurrencen. Hun tog en tur ud på Rokkedyssegaard til en jordbær picnic for 2 personer i søndags.
 

På gensyn til Picnicfestivalen d. 10. og 11. juni 2017!

 
 
Like os på Facebook og modtag de seneste nyheder!