Inspiration til picnicoplevelser og grønne glæder Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
 

Kan du heller ikke vente?

Selvom vinterfrosten er smuk, kan man godt drømme om tilbagelænede skovture i det grønne, lune sommeraftener og bare tæer i klip klappere! 
 
 

Datoerne for Furesø Picnicfestival er klar!

Yes! Nu er det tid til at sætte det store picnickryds i kalenderen d. 2. og 3. juni og invitere familie og venner med på årets største skovtur lige midt i Københavns forhave!

Vi samler igen de bedste picnicoplevelser i både voksen- og børnehøjde sammen med de største ildsjæle fra kultur- og erhvervsliv, foreninger, forretninger, fødevareproducenter, restauranter og Furesø Kommune.

I år udvides aktiviteterne med unikke skovtursoplevelser i den nye Naturpark Mølleåen og søndag d. 3. juni samles picnicfesten med det idylliske Furesøbad som ramme. Her vil der være gratis adgang for alle!
Vi er i fuld gang med de forberedende øvelser og glæder os helt vildt til at løfte sløret for årets program med inspiration til de bedste picnicspots og ruter til fods, på cykel, til vands og til fælles!

Del gerne begivenheden med dem, der fortjener lidt picnicstemning her i vinterkulden! Så er du også sikker på, at de får reserveret weekenden til dit gode skovtursselskab d. 2. og 3. juni.


Klik på picnickurven og del begivenheden!

Følg også med på Facebook, hvis du vil have første parket til de aktuelle picnicnyheder. Her får du også besked, når vi åbner op for bookinger af årets madoplevelser og picnicbokse.
 

Vil du være med i teamet af frivillige ildsjæle på Danmarks største picnicfest?

Furesø Picnicfestival rulles ud for 4. år i træk i weekenden d. 2. og 3. juni og danner igen rammen for Danmarks største skovtur lige midt i Københavns forhave!

Med besøgsrekord på 7.000 gæster i Picnicfestivalen i 2017, løftes løjerne nu til næste niveau og der er allerede nye spændende ideer og samarbejder i støbeskeen og derfor vil vi også gerne invitere endnu flere indenfor i teamet af frivillige ildsjæle.

Vi arbejder p.t. på at kunne folde et udendørs Showkøkken ud og har også brug for alle gode kræfter til at sprede det gode budskab til endnu flere, til at hjælpe med praktiske opgaver i selve picnic weekenden d. 2. og 3. juni, til at assistere i Showkøkkenet, hjælpe med teknik, bygge scene op og alverdens andre praktiske gøremål.

Har du lyst til at være med på holdet, så kontakt Eva Vedel på tlf. 21207585 eller ev@expoviva.dk  

Furesø Picnicfestival er en nonprofit event med deltagelse af Furesø Kommune, lokale fødevareproducenter, kultur- og erhvervsliv, detailhandel, restauranter, foreninger og frivillige ildsjæle. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Kom i picnicstemning!

 
Like os på Facebook og modtag de seneste nyheder!