Inspiration til picnicoplevelser og grønne glæder Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
 

Tæt på 7.000 gæster deltog i Picnicfestivalens i alt 40 arrangementer

 
Der var liv og glade picnicdage i Furesø’s grønne oaser i weekenden d. 10. og 11. juni. Der blev vandret og cyklet på kryds og tværs og flere havde valgt at kombinere to og tre arrangementer og få en hel dag eller sågar hel weekend ud af det.
 
 

Picnicruten om Søndersø var særligt populær

 
Picnicruten omkring Søndersø med MENY Værløse og Skovhusets Venner fristede ekstra mange ud på den 5 km lange sørute.
 
Der blev hentet ekstra forsyninger til de 5 smagsstationer undervejs og folk kom cyklende og vandrende fra alle sider af Søndersø. Som ekstra bonus for at have gennemført turen, blev gæsterne budt på gratis entré og gratis kaffe i Skovhuset og kunne således runde turen af med en kunstpause fra Skovhusets smukke udsigtsterrasse.
 
Som ekstra kolorit sørgede Furesø Musikskoles talentlinje og Visens Venner Furesø for det musikalske krydderi, og i trækronerne kunne man kigge efter trolde eller deltage i en kreativ workshop.
 
 
Skovhuset kunne melde om besøgsrekord med i alt 600 gæster over weekenden, mod 25-50 gæster på en almindelig god dag.
 

Urteskovtur og jordbærpicnic trak fulde huse

 
De gode klassikere trak også fulde huse i år.
 
Det gjaldt bl.a. Urteskovturene og Jordbærpicnic på Rokkedyssegaard. Den var fuldbooket, inden festivalen startede og her kunne 100 familier igen nyde godt af sommerens sødeste jordbærkalas midt i jordbærmarken.  
 
”Vi oplever, at mange benytter lejligheden til at invitere børn og børnebørn på en forkælelsestur. Halvdelen af gæsterne er lokale, så vi nyder også godt af de mange nye gæster, der finder vej til os under Picnicfestivalen”, siger Torben Bo, der tilføjer:
 
”En særlig sød historie i år er en far og søn, der kom for at låne en jordbærkurv med hjem, da storesøsteren var syg og de derfor havde besluttet at holde jordbærpicnic på værelset, så der alligevel blev jordbærfest”.
 

Picnic på flyvestationen

 
På Flyvestationen var der aktiviteter i både Nord og Syd, og selvom det krævede ekstra ihærdighed at finde vej helt ud til Vejfesten ved Filmstationen og Bonava’s nye boligområde, mødte både børnefamilier og det voksne cykelfolk frem.
 
Her kunne de opleve picnichygge med jazz, planteworkshop, cykelbane, smagsprøver på økologien i Furesø, Hula Hop along med Hula Hop dronningen Miss Mia og rekordforsøget på Danmarks længste picnictæppe, skudt i gang af Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen.
 

Oplev eller genoplev stemningen i videoen

Besøgstallene fra de involverede aktører er nu tikket ind, og det vurderes, at der i år har været tæt på 7.000 gæster på skovtur, fordelt over de 40 arrangementer i Furesø’s unikke natur.
 
Oplev eller genoplev stemningen fra årets Picnicfestival HER.
 
 
 

Lad os høre din mening og vind en jordbærpicnic for 4 personer.

Vi vil meget gerne høre om dine oplevelser på Picnicfestivalen, så vi kan fordele roser, skulderklap og konstruktiv feedback til alle involverede.  
 
Klik ind på linket HER og deltag i evalueringen. Gerne med det samme og allersenest d. 21. juni. Vinderen trækkes d. 22. juni.  
 
TAK for hjælpen.  
 
 
Like os på Facebook og modtag de seneste nyheder!