Se dette nyhedsbrev i en browser
lakridsfestival
Du kan dele vores nyhedsbrev her:
Udsendt 31.01-18   
 Send til en ven Del på Facebook

Kan man vinde guld to år i træk?

Det vil tiden vise!

Ét er sikkert og det er, at Jacob & Jakob Is igen triller ind med deres iscykel på Lakridsfestivalen, så du kan smage eller gensmage lakridsisen, der løb med gulddiplomet sidste år.

Lakridsisen er himmelsk, men det er flere af de øvrige is smagsvarianter også, så vi er spændte på, hvilke der præsenteres i år. 

P.S. Alle smagsprøver på festivalen er inkl. i billetprisen!

Book billet her

Smagspanelet er gået i træningslejr

Hvert år kåres det bedste produkt med smagen af lakrids i ”The liquorice Taste Award” på årets lakridsfestival og i år er ingen undtagelse.   

Smagspanelet består af erfarne kokke, der har smag for lakrids som krydderi i både det søde og salte køkken, madskribenter og udvalgte bloggere.
 
Desuden er der to børn i panelet. De har begge siddet med i flere år og har vist sig at have utroligt skarpe smagsløg og en evne til at definere enhver lille smagsdetalje i de vidt forskellige produkter.
 
Den yngste i juryen er Ester Lorang på 11 år, der måtte springe et enkelt år over, da hendes mor Louisa Lorang var kommet til at booke en tur til Barcelona i lige netop lakridsweekenden. Hun er vist tilgivet nu! Og det forlyder, at Ester allerede er gået i træningslejr!
 
”Man siger, at børn ikke bør spise (for meget lakrids), men ingen regel uden undtagelser. Ester har altid elsket lakrids.

Så længe jeg kan huske, har hun nydt det mest salte, stærke hardcore lakrids, så meget, at jeg har ladet hende smage med!
 
Og i alle de år lakridsfestivallen har eksisteret, har det stået på hendes liste over årets fedeste begivenheder, på lige fod med Tivoli, Cirkus, sommerferie og den slags.
 
Så der er ingen tvivl om, at hendes helt unge smagsløg, er monster trænede i disciplinen: Lakrids!” siger hendes mor (TV-kok, kogebogsforfatter, madskribent, blogger og lakridsentusiast) Louisa Lorang, der også sidder med omkring bordet i årets smagspanel for ”The Liquorice Taste Award”.
 
Ester Lorang fra et af hendes første Lakridsfestivalsbesøg

Skal du være årets gæstedommer?


Hvert år inviterer vi også en helt almindelig lakridsentusiast med i smagspanelet. Selvom man ikke har en faglig baggrund som kok, kan man godt være velbevandret i smagen af lakrids og derfor giver det god mening også at invitere en erfaren lakridsentusiast indenfor.

Du kan stadig nå at byde ind, hvis du gerne vil med omkring smagsbordet. Selve smagningen foregår på Lakridsfestivalen lørdag d. 24/3 kl. 13-14 og vinderen kåres umiddelbart efter. Du og en ledsager inviteres til hhv. kåringen og lakridsseancen kl. 14.30-16.30, så I selv kan gå på opdagelse i smagen af lakrids.

For at komme i betragtning, beder vi dig skrive et par ord om din bedste oplevelse eller opskrift med krydderiet lakrids i kommentarfeltet på facebook her.

Gorm Wisweh og Louisa Lorang  er blandt dommerne i årets smagspanel

Vær med på første parket, når vinderen kåres!

Hvis du gerne opleve overrækkelsen af ”The Liquorice Taste Award 2018” skal du vælge ”forestillingen” lørdag d. 24/3 kl. 14.30-16.30. Indhold og aktiviteter er ens begge dage og på alle ”forestillinger”, men altså krydret med overrækkelsen lørdag eftermiddag.
 
Du kan bestille din billet her!

Har du smagt knækbrød med lakrids?

Mens vi venter spændt på dette års opskrifter med særlig inspiration til bagning med lakrids, varmer vi op med denne knasende, lækre sag fra Louisa Lorang.
 
Hvis det smager ligeså godt, som det ser ud, kan man vist godt blive afhængig!
 
Du kan finde flere opskrifter her.
Like os på Facebook og få de seneste Lakridsnyheder!

Frameld dig dette nyhedsbrev