Se dette nyhedsbrev i en browser
lakridsfestival
   Du kan dele vores nyhedsbrev her:
   Udsendt 28.03.08
 Send til en ven Del på Facebook

Forrygende lakridsfest

Lakridsstøvet har nu lagt sig efter en forrygende weekend, hvor vi for 7. år i træk havde fuldt hus med 900 lakridsentusiastiske gæster fra både ind- og udland i Webers smukke pakhus. En weekend fuld af livlig aktivitet i de åbne køkkener og dedikerede udstillere, der præsenterede deres signaturprodukter.

Af lakridshjertet tak til alle, der var med til at gøre weekenden til en sansefuld lakridsfest!

Opskrifter på lækkerierne fra Webers bud på det salte køkken med smagen af lakrids, bagt på grill, finder du længere nede i nyhedsbrevet!

Her kan du også se, hvem der vandt lakridsblokken på 5 kg og Weber grillen Master-Touch® GBS® 57cm.
Lakridskonfektkageværkstedet v. Hattesens Konfektfabrik
Bolcheværkstedet v. Møn Bolcher

Og vinderne af "The Liquorice Taste Award 2018" er...

Traditionen tro blev årets bedste produkt med smagen af lakrids kåret på selve festivalen.
Vinderne af ”The Liquorice Taste Award 2018” : fra venstre bronzevinder Morten Quist (forhandler af Almaregårdens Lakrits), guldvinder Claus Hattesen fra Hattesens Konfektfabrik og sølvvinder Morten Kornbech fra Bagsværd Lakrids.

Bronzeprisen gik til Almaregårdens Lakrits i Skåne for deres enkle lakridsmønt i glutenfri saltlakrids. Især strukturen  fik ros og produktet blev vurderet som et produkt med potentiale til at blive en klassiker. Almaregården var repræsenteret af deres danske forhandler ”Mortens”. 

Sølvprisen gik til Bagsværd Lakrids for deres rustikke lakridsplade i ren lakrids. En god syrlighed, fin balance og rigtig god struktur og konsistens. På kanten af en karamel i strukturen (uden at hænge fast i tænderne), delikat ”voksenlakrids” og med fine noter.

Guldet gik i år til Hattesens Konfektfabrik, der sidste år fik bronze. I år strøg Hattesen ind på en suveræn førsteplads med sit unikke produkt, hvor der ikke gås på kompromis med hverken kvalitet, konsistens eller smag. Nyfortolkningen af den klassiske lakridskonfekt bringer produktet op i en superliga på den nordiske madhåndværkerscene. Nye spændende smagsvarianter, hvor især den nye havtorn og lakridskonfekten med hvid lakrids samt den klassiske med sort lakrids fik en ekstra pil opad. 

“The Liquorice Taste Award” handler naturligvis om at synliggøre og fremhæve de bedste produkter med smagen af lakrids, men også om at hylde det gode madhåndværk og de passionerede producenter, der fortjener et skulderklap og lidt rampelys for deres vedholdenhed og kompromisløshed", siger Eva Vedel, der er arrangør af Lakridsfestivalen.

Priserne blev overrakt af den anerkendte Michelinkok og madiværksætter Francis Cardenau.

 Smagspanelet med Francis Cardeneau i spidsen (til venstre), arrangør Eva Vedel i midten og Markus Grigo til højre.
Læs hele pressemeddelelsen og se alle smagsdommerne her!

Årets lakridsopskrifter fra Weber Grill Academy

Tærte med oksekød og lakrids

Hent opskrift som PDF: 
Tærte - Fyld

Lakridssnegle med oliventapenade

Hent opskrift som PDF:
Lakridssnegle

Lakridsknækbrød med æblechutney

Hent opskrift som PDF:
Knækbrød - Æblechutney

 

Se alle opskrifterne her!

Vindergrill klar til afhentning

Stort tillykke til Pia Rasmussen, der er trukket som den heldige vinder af Master-Touch® GBS® 57cm grill og nu kan prøve årets lakridsopskrifter af på den nyerhvervede grill.

Grillen står klar til afhentning på Weber Grill Academy i København.

Hvem vandt lakridsblokken på 5 kg?

En hel blok rålakrids på 5 kg er ikke et hverdagssyn i de danske køkkener.

Det sjældne køkken, der nu bliver beriget med 5 kg rålakrids, tilhører Søren Lynge, som har vundet dette års lakridsblok.

Et lille tip: brug den rå lakrids friskrevet (som parmesan) over en røget laksemad eller over et stykke med rygeost eller blåskimmel. Også flot som topping på kage og altid et hit sammen med hindbær og andre syrlige frugter og smage.
 
Lakridsblokken er sponseret af Scagro, der er importør af verdens bedste rålakrids.
Blokken bliver leveret til døren.

Kig indenfor i vores Online Lakrids Showroom

På FeedsFloor, det nye AirBnb for messer og festivaler, kan du løbende kigge indenfor i vores showroom for lakridsaktører.

Besøg det her!

Datoerne for Lakridsfestivalen 2019 er klar

Vi har skyndt os at booke en af de få ledige weekender i 2019 Weber Grill Academy’s fyldte kalender.

Sæt derfor allerede nu det vigtige, sorte kryds i kalenderen d. 23. og 24. februar 2019.

Vores stamgæster er de bedste ambassadører for festivalen og derfor kan tidligere gæster booke en ambassadørbillet: Samler du minimum 6 gæster (inkl. dig selv) og booker samlet, byder vi på en gratis goodiebag til alle gæsterne.

OBS: Begrænset antal pladser, der bookes efter først til mølle princippet.

Du kan booke billetter til Lakridsfestivalen 2019 her:
 
Lakridskonfektkageværkstedet v. Hattesens Konfektfabrik
Lakridslaboratoriet v. Scagro
Rigtig god påske og på gensyn på Lakridsfestivalen 2019!
Like os på Facebook og få lakridsnyheder!
 
Frameld dig dette nyhedsbrev