Inspiration til Furesø oplevelser og grønne glæder Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Store Picnicdag set fra oven. 
Fotos i nyhedsbrevet: Lasse Winther + Picnic Festival
 

Picnic Festival trak både lokale stamgæster og cykelglade turister

Selvom temperaturen sneg sig op over 30 grader, blev der trampet godt til i pedalerne på både Cykelkaravanen omkring Søndersø og på premiereudgaven af cykelturen ”Bike n’ Bite” i Naturpark Mølleåen. Furesø’s borgmester Ole Bondo Christensen tog med på dem begge.

Cykelkaravanen havde John Mynderup fra Laketours i førersadlen på den cykelrickshaw, som han selv har samlet ind til og i dagens anledning var der lånt cykelrickshaws udefra, så flere, knapt så mobile ældre fra Ryetbo plejehjem, også fik mulighed for at komme på skovtur.

Cykelglade turister fra både Canada og Schweiz havde også fundet vej til Picnic Festivalen og den unikke natur i Københavns forhave. Turen og naturen fik en 5 stjernet anmeldelse på stedet.

Lørdagens Smags-Safari var for de eventyrlystne, der ville på opdagelse i den nye Naturpark Mølleåen med afstikkere til gårdbutikkerne, der hver især diskede op med unikke picnicoplevelser.
 
 
 
 
 Foto: Tine Johansen
Søndag var skovtursaktiviteterne samlet på Store Picnicdag ved Furesøbad.

Begge dage kunne man tage på jordbær picnic i jordbærmarken, som er blevet den helt store Picnic klassiker.

Glade tilbagemeldinger fra weekendens gæster er allerede tikket lystigt ind og lige nu har over 90% af gæsterne meldt, at de gerne vil deltage igen til næste år.

Her er et lille foto potpourri fra weekendens Picnic Festival 
 
 
 
 
 
 
 

Ny chance for at opleve det gamle veterantog

Picnic Festivalen har indgået et samarbejde med Nordsjællands Veterantog.
 
Det er en ren win win.
 
De gæster, der gik glip af turen med Picnic Expressen i søndags p.g.a. det høje tørkeindeks, der satte damplokomotivet ud af spil, kan nu se frem til at komme på tur med det gamle veterantog i næste weekend d. 9. og 10. juni. Og så kan øvrige toggæster samtidig få muligheden for at gå på opdagelse i det grønne ved ankomst til Farum Station.
 
”Det er sandsynligvis ligeså tørt i næste weekend, så derfor har togfolkene arbejdet på at køre et diesel lokomotiv i stilling. De gamle togvogne er stadig de historiske vogne med 1., 2. og 3. klasse og togkonduktører iført gamle uniformer.” siger Eva Vedel, der er arrangør af Picnic Festivalen.
 
”Bedst af alt er, at vi har fået mulighed for at reservere pladser til de gæster, der skal afsted på skovtur inkl. picnicboks. Med 4 timer til rådighed, inden det sidste tog kører retur, er der tid til at gå på opdagelse omkring Farum Sø eller spadsere ned til Furesøbad. Der er inspirationskort til gæsterne og picnicbokse med Furesø lækkerier, der står klar, til dem, der har booket, når toget ruller ind på perronen.” tilføjer Eva Vedel.
 
Ønsker man at tage en enkelt tur fra Farum mod København, møder man blot op på stationen i god tid.
 
Mere info om afgange + booking af picnicbokse: veterantoget.dk
 
Sidste tilmeldingsfrist torsdag d. 7/6.
 
 
 

Sådan kom Furesø’s nye vartegn op at flyve

Hvis der er nogen, der står sammen i tykt og i tyndt, så er det arrangørerne af Furesø’s to største signaturevents: Store Flyvedag og Furesø Picnicfestival.
 
Mikael Boutrup og Eva Vedel har begge på privat initiativ og for egen økonomisk risiko skabt og udviklet de to årlige arrangementer, der både trækker stamgæster fra lokalområdet og er med til at sætte Furesø stærkt på landkortet overfor både tilflyttere og turister.
 
Selvom det ikke er nogen hemmelighed, at begge arrangører kæmper for at få enderne til at nå på de to store arrangementer, var de rørende enige om, at de ville gå sammen for at sikre hovedsponsoratet af Furesø’s nye vartegn ved Furesøbad.  
 
”Det giver så god mening at bidrage til at få dette nye vartegn og symbol på Furesø’s kerneværdier op at flyve”, siger Mikael Boutrup, der er arrangør af Store Flyvedag og stifter af virksomheden IT-terminalen. ”Begge vores arrangementer foregår i den unikke Furesø natur og har fokus på samvær og fællesskab og disse værdier er denne skulptur en evig reminder om”, fortsætter han.  
 
Læs den fulde historie her!
 

Følg med på oplevfuresoe.dk

Picnic Festivalen er en Furesø signaturevent, der foldes ud som et levende visitkort og inspiration til oplevelser i Furesø’s unikke natur til fods, på cykel, til vands og fem for alt til fælles.
 
Naturen har åbent året rundt, så følg løbende med på oplevfurese.dk, hvor signaturevents og inspiration til oplevelser i Furesø deles ud med rund hånd.
 

Vil du være med til at sikre succesen?

Det er lykkedes at samle erhvervsliv, kommune, foreninger, kultur- og sportsliv, fødevareproducenter og øvrige ildsjæle i den årlige Picnic Festival, der samler generationer på tværs via oplevelser i det grønne og samtidig er et levende visitkort udadtil.

Picnic Festivalen har hurtigt udviklet sig til en signaturevent for Furesø og både program og ambitioner vokser.
Derfor er der brug for at tænke nyt for at kunne tiltrække de fornødne ressourcer og finansiering til at løfte Picnic Festivalen videre og til nye højder.

Vil du være med på den videre rejse?
Vi har brug for alle gode kræfter.

Kontakt gerne Eva Vedel på ev@expoviva.dk eller tlf. 21207585 med et par ord om, hvor/hvordan du kan bidrage.

 
Like os på Facebook og følg med på Instagram med #picnicfestivaldk