Se dette nyhedsbrev i en browser
   Du kan dele vores nyhedsbrev her:
   Udsendt 05.02.2019
 Send til en ven Del på Facebook

Fra 1 kg kælderlakrids til salg i 150 butikker

Ideen opstod i en kælder på Gunnarsvej i Bagsværd, hvor ingeniørvennerne Morten Kornbech og Søren Beier legede med lakrids i julen 2014. To måneder og 42 forsøg og tests senere, var den første dagsproduktion af Bagsværd Lakrids på 1 kg (6 plader) endelig klar til at blive fordelt via postforsendelser til en lille skare af kunder.

I 2015 kom kokken Rasmus Hansen til lakridsgryden og dagsproduktionen blev skruet op til 100 plader, som kunne fordeles til de fem danske butikker (i Køge, Bagsværd, Ordrup, Lyngby og Ebeltoft), der som de første valgte at have Bagsværd Lakrids på deres hylder.
På lakridsfestivalen i 2018 i København blev Bagsværd Lakrids sølvvindere i ”The Liquorice Taste Award”.
Siden da er det gået stærkt og d. 22. november kunne Bagsværd Lakrids endeligt slå dørene op for en kombineret butik og egen minifabrik i Bagsværd.

Nu er der 150 udvalgte butikker i Danmark, der forhandler Bagsværd Lakrids, og et samarbejde med Mark Hermann chokolade er på vej. Både favoritten ”Classic” og nye, spændende smage, præsenteres på Lakridsfestivalen, hvor du som gæst får mulighed for at stemme på dem, der skal sættes i storproduktion.

Vi er ret vilde med lakridskaramellen, som er skabt på mælk og sukker –og dermed laktose. Uden gluten og nødder. Og med den fineste iranske lakridsrod. Rørt og kogt med nænsomhed og fingerspitzgefühl og skåret og pakket i papir dagen efter.
 
Læs mere om Bagsværd Lakrids her.
Book billet til Lakridsfestivalen her.

Eksklusiv VIP lakridssmagning for presse, forhandlere og sande lakridsentusiaster

Som noget nyt lancerer vi en lukket VIP-smagning for en lille eksklusiv forsamling af de største lakridsentusiaster i kombination med årets Lakridsfestival.

En af Danmarks største lakridseksperter guider dig igennem de forskellige varianter af rålakrids, udfordrer dig på dine smagssanser og deler rundhåndet ud af tips til brugen af lakrids som krydderi og smagsforstærker.

Smagningen kombineres med selve Lakridsfestivalen, der er en kombination af mini workshops, mødet med udvalgte producenter af kvalitetsprodukter med smagen af lakrids samt inspiration og opskrifter til både det søde og salte køkken med lakrids.

Vi forkæler alle deltagerne på den lukkede smagning med en udvidet goodiebag med udvalgte, sorte lækkerier.

Af hensyn til udenlandske gastroturister og forhandlere, afholdes en engelsk smagning om søndagen.

Book dansk VIP smagning lørdag den 23. februar her.
Book VIP Tasting in english Sunday the 24th of February here.

Begrænset antal pladser, der tilbydes i samarbejde med Social Dining platformen tasteplease.com

Få en forsmag på Lakridsfestivalen med denne lille stemningsvideo.

Hvem vandt en plads i lakridsjuryen?

Traditionen tro har vi reserveret en juryplads i ”The Liquorice Taste Award” til en af de største lakridsentusiaster blandt Lakridsfestivalens gæster.

Den heldige vinder af jurypladsen blev Rikke Borup, der bød ind med følgende begrundelse på facebook:

Alt er bedre med lakrids! Jeg har lavet en tre-retters middag med lakridstema, et teambuilding event med lakrids, hvor selv de ikke-danske deltagere var glade (for det meste 😉), og hvis der ikke er lakridsis hos Paradis, så skal jeg slet ikke have noget. Lakrids eller intet ⚫️⬛️♠️🖤 


Vinderen af ”The Liquorice Taste Award” kåres på Lakridsfestivalen lørdag den 23. februar kl. 14.30 i København.
Vil du opleve kåringen fra første parket eller deltage på en af de øvrige lakridsforestillinger, kan du booke din plads her.

Det kan du glæde dig til!

Se hvilke udvalgte aktører, du kan møde på Lakridsfestivalen her.
 
Følg løbende med i de seneste nyheder på Facebook på Lakridsfestivalen og Dessertfestivalen!
 
Frameld dig dette nyhedsbrev