Se dette nyhedsbrev i en browser
   Du kan dele vores nyhedsbrev her:
   Udsendt 20.02.2019
 Send til en ven Del på Facebook

Nedtællingen er begyndt – fra lakridsrod til tandpasta med lakrids

På årets Lakridsfestival kan man glæde sig til både klassiske kendinge og topfriske nyheder og sågar produkter, der endnu ikke har fundet vej til butikkernes hylder.

Smagsrejsen byder på både chokolade, kager, øl, dadler, shots, bitter, karamel, konfekt og te med lakrids. Og for de virkelig lakridsnørdede, kan man sågar finde pasta og tandpasta med lakrids.

De fleste aktører er med i både København
(23-24/2) og Odense (3/3) og begge steder bydes der på det fulde program af miniworkshops og smagsstationer.

Se hvilke aktører, du kan møde her.

Hvem er i smagspanelet i ”The Liquorice Taste Award”?

Traditionen tro har lakridsaktørerne mulighed for at deltage med et signaturprodukt i The Liquorice Taste Award.

Produkterne præsenteres for et smagspanel, der består af kokke, madskribenter, bloggere og lakridsentusiaster, herunder 2 børnedommere (med topskarpe smagsløg).

Vinderne kåres på selve Lakridsfestivalen på lørdag d. 23/2 kl. 14.30.

Du kan være med på først parket, book billet her.
Årets dedikerede smagsjury består af:
  • Louisa Lorang, TV-kok, madskribent på bl.a. ALT for damerne, kogebogsforfatter og lakridsentusiast, louisalorang.dk
  • Mikkel Marschall, kok med forkærlighed for lakrids og arrangør af Danmarks største kokkekonkurrence ”Sol over Gudhjem
  • Gorm Wisweh, gourmet pizzakonge og tidligere lakridskok på Lakridsfestivalen, Gorm’s Pizza
  • Iben Rouw, Chefredaktør i Aller Mad
  • Rasmus Kramer Schou, redaktør på migogkbh.dk og tidl. madredaktør på aok.dk
  • Rasmus Palsgårdfeinschmeckeren.dk, gastrojournalist, blogger inden for topgastronomi og tidl. MasterChef-finalist
  • Rikke Borum, Lakridsentusiast og årets gæstedommer
  • Albert Sander, Ung lakridsentusiast
  • Ester Lorang, Ung lakridsentusiast

Årets gæsteudstiller fra Sverige

I anledning af årets tema ”Nordic Liquorice Love” har vi inviteret en udenlandsk lakridsproducent med fra nabolandet Sverige.

Årets gæsteudstiller er Lakritsfabriken, der præsenteres i samarbejde med Magasin Mad & Vin, som til daglig forhandler den økologiske og glutenfri lakrids fra den svenske fabrik i Rämlösa.

På Lakridsfestivalen i København får du lejlighed til at møde stifteren Martin Jörgensen selv.

Der er fuld fart på de forberedende øvelser

Glæd dig til at komme i lakrids konfekthjerte værkstedet med Hattesens Konfektfabrik og til at lave bolcher med dine favoritsmage i bolcheværkstedet sammen med de dygtige bolchemagere fra Møn Bolcher og Møn Dragee.
Sara fra KforKage har brugt hele vinterferien på at teste opskrifter til både popcakes og macarons med lakrids, så du kan også glæde dig til at leve dine vildeste pyntedrømme ud i ”Saras sorte kageværksted”.
Vi bringer alle opskrifter fra både det søde og salte køkken samlet til din indboks efter festivalen, så du kan teste dem i eget køkken.

Vi glæder os til at se dig på Lakridsfestivalen i både København og Odense!

 
 
Følg løbende med i de seneste nyheder på Facebook på Lakridsfestivalen og Dessertfestivalen!
 
Frameld dig dette nyhedsbrev