Inspiration til Furesø oplevelser og grønne glæder Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Nyhedsbrev 14.05.2019
 

Paradis for livsnydere og picnicentusiaster

Der er noget særligt ved en skovtur, når udsigten, maden og selskabet er i top.

Det bliver ikke meget bedre, når gudesmukke Furesøbad danner den helt unikke ramme om Store Picnicdag søndag d. 26. maj.
 
Livsnyderne kan læne sig tilbage og nyde lækre picnictapas eller selv kreere dem i det rullende picnicværksted og børnene vil elske at gå på opdagelse både i skovtursaktiviteterne i børnehøjde og sammen med de voksne.
 
 

Picnicmarked med Picnictapas

Furesøbad søndag d. 26. maj kl. 11-15

Glæd dig til picnictapas med inspiration fra hele verden, tilsat de bedste råvarer fra Furesø og glem alt om at smøre madpakker hjemmefra.

Et lille stykke af Frankrig midt i Furesø!

Vores Marked rykker ud i picniclandet med de populære franske crêpes. Dem med sukker, hindbærmarmelade, appelsinmarmelade, chokoladenøddecreme og den ærkefranske med kastanjemarmelade.

Skal det være fransk hele vejen igennem, kan du også forkæle dig selv med et lifligt glas, fransk cider. Bon appetit!
 

Alverdens Picniclækkerier

Edamus ruller ud i sommerlandet og byder på Bahn Mi (vietnamesisk) i både en kødudgave og en vegetarisk version med grillet peberfrugt, creme cheese med soltørrede tomater og salat. Og måske også med et lille twist af hjemmesyltede lækkerier fra Syltedronningen?
 
Eller kan vi friste med en frisk og økologisk sommer gazpacho med brød og den populære udgave af marokkansk tabouleh, med masser af mynte og hvedekerner fra Kornbymølle?
 

Russisk med danske råvarer!

Har du smagt russiske picnic piroger med enten oksekød eller vegetarfyld – alt hjemmelavet og alt økologisk fra chefscafé?
 

Smagen af dansk sommer

Smagen af rabarber og koldskål = dansk sommer.

Isbaren er åben med et smagfuldt sommer potpourri fra Juciful.
 

Italiensk picnickaffe fra Café Ape

Selvom man sidder med fødderne i vandkanten og nyder sin picnic, kan man godt længes efter en rigtig god kop kaffe.
 
Så er det godt, at den Furesøbaserede Café Ape rykker ud med sin italienske kaffevogn i strandkanten.
 
 

”Her og nu syltning” v. Syltedronningen

Til en picnic er det prikken over i’et at have forskelligt tilbehør til de mange små retter.

Syltet tilbehør behøver ikke at tage flere dage og gemmes i flere måneder. Det kan laves her-og-nu og spises samme dag.
Kom forbi og vær med, når syltedronningen viser, hvordan du kan råsylte nye danske radiser og agurker, samt de gode gamle rødløg og gulerødder.

Smag på det og tag lidt surt, sødt, bittert og sprødt med til din picnic.

www.syltedronningen.dk
 

Velkommen i det åbne picnickøkken

Det er ikke hver dag, man kan stå med fødderne i sand og udsigt til vand og hygge sig med at lave egne små picnictapas.
Vil du være med i picnickøkkenet, skal du være hurtig på tasterne. Pladserne til de små 30 minutters workshops, der er et hit for både børn og voksne, går efter først til mølle princippet.

Og råvarerne er økologiske og friskhøstede fra Stengaardens marker!
 
 

Arrangør

i samarbejde med