Se dette nyhedsbrev i en browser
   Du kan dele vores nyhedsbrev her:
   Udsendt 24.01.2020
 Send til en ven Del på Facebook

Det sorte guld i smukkeste indpakning

Vi er nu endelig klar til at løfte sløret for de nye rammer for Lakridsfestivalen i 2020.
 
Efter 8 fantastiske år i Webers Grill Academy, som Weber er rykket ud af, har vi benyttet lejligheden til at udvide Lakridsfestivalen og samtidig fastholde de unikke rammer som en del af totaloplevelsen.
 
Vi er derfor både glade og stolte over at kunne præsentere det sorte guld i en af Københavns mest ikoniske bygninger, nemlig Langeliniepavillonen.
Den lille havfrue bliver nok ikke malet sort, men med udsigt til både havfrue, Langeliniekajen og Kastellet, er det oplagt at kombinere et besøg på Lakridsfestivalen med frisk luft i de enestående omgivelser.
 
Indenfor bliver årets unikke produkter med smagen af lakrids præsenteret i de allersmukkeste rammer.
 
Man kan næsten høre lyden af dansesko på de bonede gulve fra 1800-tallets mondæne fester i den første pavillon, der blev tegnet af arkitekt Vilhelm Dahlerup.
Den anden pavillon blev sprængt i luften under 2. verdenskrig og den tredje og nuværende blev tegnet af arkitektparret Eva og Niels Koppel, der i 1954 vandt en arkitektkonkurrence, som Københavns kommune havde udskrevet. Pavillonen blev opført i 1956-58 og er fuld af historiske og arkitektoniske perler, sildebensparket og PH’s kogle, som Poul Hemmingsen designede specifikt til Langeliniepavillonen.
 
I Odense vender vi stærkt tilbage til Alfred & Kamilla, som dannede rammen om den fynske premiere på Lakridsfestivalen sidste år.

Om Lakridsfestivalen 2020

Søndag den 8/3, Alfred & Kamilla – Odense
Søndag den 15/3, Langeliniepavillonen - København
 
Igen i år giver vi vores stamgæster mulighed for at booke en ambassadørbillet.
 
Samler du minimum 6 gæster og booker samlet, står der en lakrids goodiebag klar til både dig og dine gæster ved ankomst.
 
Med de udvidede rammer i København, afholdes festivalen over én dag i København.
 
Billetten inkluderer:
  • Velkomstdrik 
  • Adgang til smagsområde med udvalgte lakridsaktører samt smagsprøver på årets signaturprodukter
  • Adgang til Lakridslaboratoriet, hvor du kan blive klogere på rålakrids og lakridsens anvendelsesmuligheder
  • ”Sort snak” – interviews med udvalgte lakridsinnovatører, der deler ud af deres passion og smagsprøver (begrænset antal siddepladser)
  • Vand/Kildevand
  • Lakridssmagningen ”Det sorte guld” bookes separat (30 min. introduktion til lakrids og guidet lakridssmagning). Begrænset antal pladser, så hurtig booking anbefales.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i det sorte univers!
 
Følg løbende med i de seneste nyheder på Facebook på Lakridsfestivalen.
 
Jeg ønsker at framelde mig nyhedsbrevet